25 december 2011

MERRY MERRY CHRISTMAS

Så blev det sgu også jul, der kan man bare se. Juleaften kom snigende i år må jeg indrømme. Jeg har ikke været i noget der ligner julehumør i år, men jeg har jo haft en masse andet at se til her i december! På trods af det, havde jeg en helt hyggelig anderledes juleaften, selvom det var tydeligt at mærke, at man er langt væk hjemmefra.

Jeg sov til omkring 10-10.30, da jeg havde været ude i byen med et par fra klassen den 23. Anna ringede (ja, det var derfor jeg valgte at vågne dér) og guidede mig til en af skufferne på vores værelse, hvor hun havde gemt en gave. SUPER SØDT! Jeg blev virkelig glad (tak igen min skat). Så skypede jeg ellers med min mor og hele familien, de var ved at lave mad hos min mormor og morfar. De havde givet mig en gave med da jeg rejste, så den åbnede jeg. En rigtig fin hjertehalskøde i sølv, den elsker jeg virkelig, tak! Fik også skypet med min far og Tina på samme tid, det var bare rigtig hyggeligt! Dér kunne jeg godt ønske at jeg var hjemme, det er jo trods alt noget jeg har haft med min familie fast hvert år i 18 år. Man finder virkelig ud af hvilke ting man sætter pris på, når man er her.

Jeg ordnede mit vasketøj og handlede ind til at kunne bage pebernødder. Klokken fire mødtes jeg så med Rafael på Times Square, og vi tog videre til den store Apple store på Fifth Avenue. Det var meningen jeg skulle købe en julegave til mig selv, den nye iPhone. Men... måske var juleaften ikke lige den rigtige dag at vælge at tage afsted, for der var en milliard mennesker! Jeg kom i kø, men til sidst besluttede vi os for at gå, fordi vi skulle nå hjem og bage og det inden vi skulle afsted igen. Jeg køber den istedet fredag sammen med Anna!

Vi kom hjem til mig og bagte pebernødder, i en toast-r-oven! Haha, men det virkede sgu, og de blev rigtig lækre! Så fik jeg også lige vist at vi kan lave lækre julekager i danmark, hihi. Så tog vi en taxa til en restaurant nær Colombus Circle hvor jeg havde bestilt bord. Vi mødtes med to andre fra min klasse, Gian Carlos og Nathalia, og fik et bord nær den hyggelig pejs! Så hyggeligt der var, og maden var også rigtig fin.





Efterfølgende tog vi til Rockefeller Center for at gå en tur og se det smukke store juletræ. Der var rigtig mange mennesker, men det var rigtig hyggeligt! Stemningen, træet, lysene og folk der skøjter.





Vi havde snakket om at ville tage i kirke i dag den 25., og eftersom St. Patrick's kirken ligger lige derved, ville vi hen og se om der var nogle tider på imorgens gudstjenester. Vi kommer derhen, og der er bare tuuuusindvis af mennesker der står i kø bag et hegn, som i.. virkelig mange. Derudover er hele indgangen til kirken spærret af med hegn, og der står politimænd i lange baner. Nogle får lov at gå ind i kirken, igennem sikkerhedskontrol og hvad ved jeg. Mange står bare og kigger. En ældre mand kommer så og spørger hvad vi laver, og om vi vil ind i kirken. Ja da??? "Jamen jeg har fire billetter" - "Hvad koster de?" - "De er gratis, rigtig glædelig jul". Vi var bare.. Hvad sker der lige?! Vi fik billetterne og kig igennem indhegningen lige foran næsen på alle dem i køen. Vi kom ind, og kirken var bare SÅ stor og flot. Der var kameraer og lys, og en masse mennesker, både fine og "almindelige". Ved ikke hvordan billetterne var til at få fat i, og de er blevet uddelt eller man har kunne købe dem. Vi fik en siddeplads et stykke nede bagi, men det var helt fint! Dem der havde stået i kø, kunne komme ind og stå langs vægen, men tror ikke engang at halvdelen af dem kom ind. Vi følte os meget heldige, og var overbeviste om at vi fik denne gave fra oven, nu hvor vi var langt væk fra vores kære derhjemme. Midnatsmessen startede præcis klokken 24.00, og der var både sang og prædikerne, en stor oplevelse. Mit gode kamera døde, men fik da lidt billeder.






Efter kirken tog vi hjem hver især, klokken var vel omkring 02.30. Stod af subwayen som jeg plejer, og så er der en fyr der begynder at sige noget om at vejret er køligt osv. Vi snakkede meget kort, gav hånd og navn, sagde god jul og gik ellers videre hjem hver for sig. Og det var slet ikke på den der creepy måde, overhovedet, han så rigtig flink ud. Folk er så imødekommende og rare her, ihvertfald de fleste. Det elsker jeg. I bund og grund elsker jeg bare dette sted mere og mere. Her er så mange muligheder, for.. ja, alt?

Håber I alle har haft en dejlig juleaften, og at hyggen fortsætter helt ind i det nye år! Møssies

1 kommentar: