Ja, jeg lever stadig... Jeg har svært ved at blogge lige pt. Jeg er meget spændt på min rejse, og den er lige rundt om hjørnet. Tænk lige: engang i næste uge sidder jeg i New York? Det er meget surrealistisk. Jeg gør lige så småt klar, ved at sikre mig at jeg har alt hvad jeg skal have med. På fredag er det min sidste arbejdsdag (yes, endelig!), og så har jeg, som sikkert beskrevet før, lige indtil næste fredag til at pakke, veksle penge, ordne papirer osv. osv.
Jeg arbejder bare indtil da, og prøver at træne, men min krop er efterhånden ret træt. Min hjerne kører også på overdrive, omkring hvad fremtiden mon bringer. Det er noget jeg er rigtig dårlig til, hele tiden at ville planlægge det næste skridt i mit liv. Forleden tog jeg mig selv i at nå til et punkt, hvor jeg tænkte "nu skal jeg da have børn hvis jeg vil, ellers bliver jeg for gammel". Ja.... der vidste jeg ligesom, at jeg havde tænkt liiiidt for mange år frem.
Lige nu skal jeg til New York, og have en oplevelse for livet! Det vil jeg gerne prøve at nyde, uden at tænke aaaalt for langt frem.
- Mit knæ er forresten blevet bedre, eller... værre. Jeg kan sgu ikke finde ud af, hvad den blokade har gjort for mig altså...
Jeg håber da at din hjerne falder til ro når du ankommer til New York, for der er der ikke så meget andet at gøre end at tage dagene som de kommer :D
SvarSletog for søren det knæ der, det har bare at ordne sig :(